Skabagtig
Frede Cardigan
Frede Cardigan
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Opskriften sendes som et link til pdf-fil til den mailadresse, der opgives ved bestilling og er tilgængelig til download i 14 dage.
Frede Cardigan er en sød, kort sommercardigan med et fint hulmønster strikket i tyk bomuld med en sjov ujævn struktur.
Frede Cardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og rund hals. Den strikkes frem og tilbage med raglanudtagninger og hulmønster i horisontale borter. Når længden er nået, strikkes rib. Til sidst strikkes masker op i halsåbning, og der strikkes en kort rib, der afsluttes med italiensk aflukning. Der strikkes ikke knapstolper, i stedet placeres knaphuller løbende, mens kroppen strikkes.
Størrelser
A (B) C (D) E (F)
Mål det bredeste sted på overkroppen og læg 2-15 cm til. Sammenlign tallene med projektets færdige mål og vælg størrelse herefter. Frede Cardigan er en lille cardigan, kort og forholdsvis kropsnær.
Projektets færdige mål
Overvidde: 84 (95) 106 (117) 129 (140) cm
Længde 43 (43) 43 (43) 43 (43) cm - kan forlænges, hvilket vil kræve mere garn!
Garn
Cotton Waves, Gepard Garn (50 g/60 m)
500 (500) 550 (600) 650 (700) g
Vist i fv. 715
Strikkefasthed
14 m x 22 omg = 10 x 10 cm i mønster på pind 5 mm
Rundpind 4.5 og 5, 80 cm ved brug af metoden magic loop – alternativt bruges korte rundpinde eller strømpepinde til hals og ærme.





