Julie Sweater
Julie Sweater
Opskriften sendes som et link til pdf-fil til den mailadresse, der opgives ved bestilling og er tilgængelig til download i 14 dage.
Julie Sweater er en sjov glatstrikket sweater, der er strikket i felter i forskellige farver og retninger. Løse dele hækles sammen. Teknikkerne er enkle – og der er rig mulighed for at få brugt sine rester samt kreere en sweater, der er helt unik!
Julie Sweater er strikket i glatstrik i felter, der flere steder hækles sammen. Der strikkes i forskellige retninger. Når bagstykket er strikket, hækles og strikkes forstykket. Ærmerne strikkes hver for sig og hækles fast til kroppen. Alt i alt et nemt projekt med et helt særligt og personligt udtryk!
- Størrelser: A (B) C (D) E (F) G (H) I læs mere om størrelser her
- Anbefalet bevægelsesrum: 8-15 cm lagt til bredeste sted på overkroppen
- Sweaterens overvidde: 90 (98) 106 (114) 122 (130) 138 (146) 154 cm
- Sweaterens længde: 58 cm
- Strikkefasthed: 12 m x 18 p = 10 x 10 cm på pind 7 i glatstrik
- Anbefalet pindestørrelse: 6 og 7 mm + hæklenål 6 mm
- Garn:
- Peruvian Highland Wool, Filcolana (50 g/ 100 m)
- Tilia, Filcolana (25 g/ 210 m) +
- Restegarn (se teknikafsnit)
- Mængde:
- Peruvian Highland Wool 8 (8) 10 (10) 12 (12) 12 (14) 14 ngl +
- Tilia 4 (4) 5 (5) 6 (6) 6 (7) 7 ngl +
- 1 tråd restegarn ca. 900 (900) 1100 (1100) 1300 (1300) 1300 (1500) 1500 m.
Restegarn: Den 3. tråd kan være alt godt fra restekurven – med en tykkelse svarende til pind 3. Det vil sige ca. 200 m/ 50 g eller almindelig mohair (210 m/ 25 g) eller tilsvarende. Det gør ikke noget, at den 3. tråd varierer lidt i tykkelse. Vær modig. Leg med det. Du vil opdage, at der kan sættes ret vilde farver ind, uden at det samlede udtryk bliver for vildt.
Der strikkes med 3 tråde