Skabagtig
Sofie Sweater DANSK
Sofie Sweater DANSK
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Opskriften sendes som et link til pdf-fil til den mailadresse, der opgives ved bestilling og er tilgængelig til download i 14 dage.
Sofie Sweater har et klassisk udtryk med høj hals i dobbeltrib, brede snoninger og en rummelig pasform. Kroppens udtagninger ligger omkring en snoning placeret på skulderen. Den bagerste del er strikket lidt længere end den forreste.
Sofie Sweater er strikket oppefra og ned i snoningsmønster. Først slås op til nakke, skuldre og begyndende forstykker. Der strikkes frem og tilbage med udtagninger på hver side af skuldrene, så bagstykke og forstykker vokser. Der tages samtidig ud til hals. Når forstykker og bagstykke har nået ønsket bredde, flyttes udtagningerne til ærmerne, og arbejdet samles, så der kan strikkes rundt. Når ærmerne har nået ønsket bredde, parkeres ærmernes masker, og kroppen strikkes færdig. Inden aflukning strikkes vendepinde for at gøre bagstykket en smule længere end forstykket. Kroppen og ærmerne afsluttes med dobbeltrib. Til sidst strikkes masker op i halsåbningen, og der strikkes høj hals i dobbeltrib.
Størrelser
A (B) C (D) E
Sweateren er tænkt løstsiddende. Mål det bredeste sted på overkroppen og læg 16–30 cm til. Sammenlign tallene med projektets færdige mål, og vælg størrelse herefter.
Vist i str B. Modellen måler 88 cm om brystet.
Projektets færdige mål
Overvidde: ca. 100 (112,5) 125 (135) 145 cm (målt under ærmerne)
Længde midt foran: ca. 58 (58) 58 (59) 59 cm, bagstykket er ca 3.5 cm længere midtbag.
Garn
Vams, Rauma Garn (83 m/ 50 g)
550 (600) 650 (700) 750 g
Vist i farve 06
Strikkefasthed
16 m x 22 omg = 10 x 10 cm i mønster på pind 5 mm
Rundpind 5, 80 cm ved brug af metoden magic loop – alternativt bruges korte rundpinde eller strømpepinde til ærme og hals.
